Bøgedal skovbrug
Deres faglige kunnen kunne jeg ikke sætte en finger på
Da Finn Stræde Bøgedal, ejer af Bøgedal Skovbrug, blev opmærksom på, at hans skovarbejdere ikke trivedes, var han ikke sen til at søge assistance. Finn Bøgedals egen opfattelse af tingene blev understreget, da en medarbejder opsøgte ham og udtrykte samme bekymring. ”Deres faglige kunnen kunne jeg ikke sætte en finger på - og det kan jeg stadig ikke, men de trivedes ikke privat og det smittede af på jobbet.”, siger Finn Bøgedal.
Lige pædagogisk nok
Det blev startskuddet på et succesfuldt samarbejde mellem Bøgedal Skovbrug og Hummelshøj. Finn Bøgedal forklarer: ”En af grundene til, at jeg i sin tid valgte Anita Hummelshøj var, at hun er fuldtidscoach og det tiltaler mig. Mange andre gør det i fritiden, men jeg har brug for en, som skal leve af det og dermed engagerer sig 100 %. Det skulle heller ikke være et for stort firma, for Bøgedal Skovbrug er selv en lille virksomhed og jeg tror på, at lige børn leger bedst.”
Da Finn Bøgedal gav medarbejderne besked om, at de skulle møde en coach, fik han følgende melding: ”Det var da lige pædagogisk nok. Men efterfølgende er alle meget glade for det og har fået noget ud af timerne med Anita. Selv den medarbejder, som var længst fra at mene, det var en god idé med en coach, har fået noget ud af det.”
Men hvad er det så, Anita fra Hummelshøj gør så godt? ”Hun har snakket med alle medarbejderne om deres udfordringer og problemer. De har fået en bunke værktøjer til at løse daglige udfordringer og nu er de langt bedre rustet til at håndtere dagligdagen. Hvis de mangler motivation, har de nu værktøjerne til at komme videre og løse opgaverne. Samtidig tøjler de deres temperamenter meget bedre end før i tiden.”
Det når aldrig til en konflikt mere
Finn Bøgedal fortsætter: ”Energien er helt anderledes nu, alle medarbejderne er meget mere i balance. Hvis en reagerer på en bestemt måde, så kan de andre relatere og udvise forståelse for reaktionen. Generelt er de blevet meget bedre til at samarbejde og har lettere ved at omgås hinanden. Den indsigt de har fået i sig selv skaber også indsigt i de andre og deres situation. Før i tiden spidsede tingene hurtigt til, men i dag når det slet ikke til en konflikt mere. Vi får talt om tingene.”
I fremtiden mener Finn Bøgedal også, der er brug for Anita fra Hummelshøj: ”Jamen, hun er bare god til at snakke med dem, uanset omstændighederne. Og så får hun løst op for tingene. I stedet for, at jeg skal tage den dybe samtale med dem, sender jeg dem videre til hende og de kommer glade hjem. Ikke at jeg ikke interesserer mig for dem, men det er nogle gange rart, at det er en udefra, som de kan tale med om det, der påvirker dem. Både på jobbet og hjemme i privaten.”
Han kan sagtens se Anita blive endnu mere involveret: ”Måske vil jeg tage fat i hende og høre, om der er noget, hun synes vi skal arbejde med. Så kan vi samle alle og lave noget sammen. Det kan sagtens blive begyndelsen på noget nyt, som vi ikke har prøvet endnu. Hun er god til at få løst op for tingene og arbejdet det igennem.”
Priser til erhverv er ex. moms på denne side
Copyright © All Rights Reserved