Livskundskab

STÆRKERE & FRIERE

Mød dig selv

Jeg inspirerer dig, der har oplevet modgang, stress, brud eller svigt, til at være stærk og fri, så du står ved dig selv og indtager din plads i livet, uden at føle tvivl, usikkerhed og dårlig samvittighed.

Din indre flamme

 

Er den du skal tage ansvar for hele tiden brænder optimalt så du kan opleve hverdagsglæden.


At din flamme brænder som den skal er dit ansvar, men jeg vil gerne være din tovholder og sparringspartner, når du har brug for støtte, indsigt og udvikling.


En af årsagerne til at din flamme brænder ud, er at du kommer til at glemme dig selv i din iver efter at præstere og levere så andre synes at du er, om ikke perfekt, så i det mindste dygtig til det du laver.


Du kommer til at leve ud fra hovedet alene. Du risikovurderer, udregner og beregner og det er godt, men det kan ikke alene få din flamme til at brænde. Nogle gange er det ligefrem det, der får din flamme til at brænde ud.


Du glemmer at bære ved til bålet.


Hvor meget har du benyttet dig af dine sanser og din mavefornemmelse i dine vurderinger og beslutninger for nylig? For meget? For lidt?

Heller ikke din krop kan alene få flammen til at holde ved.


Du glemmer at afbalancere, hvornår, hvilket brænde skal benyttes for at flammen brænder optimalt.


Sjælen, din inderste kerne, har du mon mødt den? Ved du hvem du er når vi fjerner din titel, status i familien og i samfundet... hvem er du så?


Jeg ser det som min fornemste opgave at hjælpe dig til at finde din kant og din kerne så du føler dig stærk og fri, som lige præcis det menneske du er. Du skal ikke blive en anden. Du skal blot blive den bedste udgave af dig selv, med afsæt i din indre flamme, så den og du brænder igennem frem for at brænde ud.


Helheden

 

Er den du skal huske, når du vil udfolde din personlige handlekraft.


Er du mon klar til, at vi ser på hele din person? Er du klar til at få sat fokus på både krop, sind og sjæl, til fordel for dig og din tilstedeværelse i livet.


Er du klar til at sætte dig selv mere i spil i din personlighed, i dit familieliv, i dit arbejdsliv - i hele livet?


I god kontakt med alle sider af dig selv kan du performe optimalt og det er særdeles vigtigt for din personlige trivsel.


Du skal tage dig selv alvorligt og værdsætte dig selv, så du til hver en tid, vil tage dig lige så godt af dig selv, som du vil tage dig af andre, din bil, karrieren...


"Hjernen ved en masse, men den simple sandhed er, at den ved meget mere, når den er forbundet med hjertet."

Citat af James R. Doty, Neurokirurg


Er du forbundet med dig selv?

Livskundskab 

 

Er alt det du behøver at vide om livet og dig selv, for at kunne eje din handlekraft og opnå hverdagsglæde gennem det at være til stede, som værende dig, i dit liv.


    Som samfundet har været struktureret og opbygget gennem industrialiseringen, har der særligt været fokus på at effektivisere og på at producere mere og forbruge mere og mere - men alle teorierne blev opbygget til de maskiner, der skulle levere.


    I dag er vi desværre kommet til at videreføre alle teorierne omkring effektivitet til medarbejderne. Der blev blot ikke taget højde for at det i dag i videns- og teknologisamfundet primært er mennesker og ikke maskiner, der skal udvikles.


    Dette mener jeg er en af de primære årsager til, at vi løber ind i stress, udbrændthed og ensomhed.


    Mennesker bliver, i dag, ofte presset ud over kanten af deres formåen, ikke fagligt, men menneskeligt. Vi kan ikke blot presse et menneske til mere, som vi kunne med maskinerne.


    Tænk bare på din mobiltelefon... Ville du lade den løbe tør for strøm?


    Tænk nu på dig selv... Hvor ofte lader du dig selv løbe tør for energi?


    Livskundskab, handler for mig om, at have fokus på dig som et helt menneske. Der skal være et sammenspil mellem krop, psyke og sjæl fuldstændig, som vi kender det fra maskinens tandhjul - så skal de matches og justeres for at kunne være stærkere og friere.